Personlighedsforstyrrelser
Jeg har lang erfaring i psykologbehandling af unge med personlighedsforstyrrelser og antisociale symptomer samt pårørenderådgivning til deres familier. Jeg modtager både unge, som er henvist af Socialforvaltningen og personer, som er henvist af deres alment praktiserende læge, betaler selv eller har sundhedsforsikring.
Man regner med at ca. 10-15 % af befolkningen har personlighedsforstyrrelser. Sådanne personer er psykisk skrøbelige, har svært ved at klare modgang, reagerer meget stærkt på krænkelser og kan reagere med mikropsykotiske episoder, dvs. symptomer, der ellers hører til psykosen, i kortere tidsrum.
Det typiske hos mennesker med personlighedsforstyrrelser er mange og skiftende symptomer. Det er derfor svært at diagnosticere personlighedsforstyrrelser alene ud fra en beskrivelse af symptomerne. Især i ungdommen kan personlighedsforstyrrelser være svære at diagnosticere, idet mange af symptomerne kan forveksles med pubertetsreaktioner. Jeg får derfor ofte henvist unge, som lider af personlighedsforstyrrelser uden at diagnosen er blevet stillet. Mistillid til andre, usikker identitetsfølelse, indre tomhed og ambivalens i forhold til sig selv og andre er meget typisk for dem. Kronisk, diffus, frit flydende angst og impulspræget brug og misbrug af rusmidler samt andre impulsprægede handlinger, fx bulimi, forekommer ofte. Selvskadende adfærd, destruktivitet og selvdestruktivitet, selvmordsforsøg og spiseforstyrrelser er almindelige.
Sådanne unge tænker sjældent på konsekvenserne af deres handlinger. Typisk handler de først og tænker bagefter. De benytter sig ofte af psykiske forsvarsmekanismer som splitting, benægtelse, projektion, projektiv identifikation og svinger mellem idealisering og devaluering af andre. Relationen til andre er ofte overfladisk og svingende. Deres livshistorie har i mange tilfælde været præget af svigt og brud fra betydningsfulde voksnes side. Ofte kommer de fra familier, hvor rusmiddelmisbrug, kriminalitet og forskellige former for psykiske vanskeligheder præger andre familiemedlemmer. Egentligt omsorgssvigt har fundet sted i mange tilfælde og anbringelse uden for hjemmet er derfor almindeligt forekommende. I mange tilfælde har der været tale om flere forskellige anbringelser, fordi anbringelsesforløbene har været præget af vanskeligheder i mellemmenneskelige relationer, skoleproblemer og adfærdsproblemer, mange gange så voldsomme problemer, at psykologbehandling indsættes som alternativ til eller supplement for anbringelsen.
Relevante artikler:
- Inkvisitoriske undersøgelser kan være nødvendige (kommentar). PsykologNyt 15/1994, s. 585-587
- Kulturelle særtræk eller psykopatologi – offentlige myndigheders vanskeligheder med at hjælpe unge piger fra indvandrerfamilier. Matrix 3/2001, s. 229-266
- Ti timer slår ikke til (om psykoterapi til unge med borderline personlighedsforstyrrelser). PsykologNyt 19/2001, s. 10-14. Medforfattere: Helene Døssing, Jørgen Felding, Niels Møller, Berit Skov Schmitto og Natascha Wulff
- Mere end drengestreger. Kroniken i Politiken 19.10.2004
- Kriminelle indvandrerdrenge kan behandles. Socialrådgiveren 4/2005, s. 10-12
- Kriminelle indvandrerdrenge psykologisk set – en gennemgang af psykologiske undersøgelser af 14 drenge i 13-16 års alderen og af socialforvaltningens håndtering af sagerne. Psyke & Logos 2/2005, s. 221-257
- Unyttig og uvidende. Medforfattere: Jørgen Felding og Niels Møller